tirsdag den 10. november 2009

Flet med papir, Æsker, kurve og tasker



Dette en en bog jeg meget gerne vil eje...Sonja Bech Madsen's bog er dybt inspirerende, og de ting hun har vist er flot, flottere, flottest! Ja, det kaan godt være at jeg overdriver lidt, men det er altså umagen værd at cykle over til nærmeste bibliotek og få fat i den. Det er ikke så svært at lave luxuriøse tasker eller æsker, som ligner en million. Jeg har selv prøvet. Det sværeste er at finde det som hedder "Econolin", et eller andet bogbindermateriale...som bare ikke findes på nettet, underligt! Nå jeg giver den nogle stjerner...


Den røde taske her stammer fra papirflet.blogspot.com



ddddd 5 fede tulipaner (ps, giv mig lige et prej, hvis du vil af med et exemplar, ikk'?)

søndag den 8. november 2009

Pynt til jul, med nye former og farver



af Hanne Ploug, er, ligesom hendes andre bøger, rigtigt flot. Den har inspirerende billeder af alle blomsterdekorationerne, og arbejdsbeskrivelserne er nemme at forstå. For dem der aldrig har prøvet det før, fortæller hun f.eks. hvordan man skal lave en sløjfe, indsamle og opbevare naturmaterialer, og fastgørelse af kogler mv. til dekorationen.


Der er mindst een dekoration for enhver smag! Adventskransen med stjernekant (side 13) er stram og suveræn, og sammen med "Hjerte af vejpileurt" (side 35) ville de gøre sig godt i et minimalistisk eller funkispræget hjem. For dem, der elsker romantik (og vi er mange!) er der masser at vælge mellem. Næsten for meget...for man kan jo ikke lave alle sammen...


Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan sikkert findes hos en eller anden antikvar.